Tuva Semmimgsen, sang
Nikolaj Bentzon, klaver
Mathias Petri, kontrabas
Espen Laub von Lillienskjold, trommer
Sange og Romancer
Arvegods kan være så meget andet end mågestel, malerier og gamle klenodier pakket ned i kasser. For pianisten Nikolaj Bentzon er hans arvegods praktisk talt også en del af hans DNA. Bentzons familiære arv udgør samtidig en vigtig del af danskernes fælles kulturarv. Under den musikalske titel ”Arvegods” dykker pianist og komponist Nikolaj Bentzon nemlig ned i sin berømte slægts musikalske historie. Med sin trio og sangerinden Tuva Semmingsen deler han ud af sin tipoldemor, Emma Hartmanns, kompositioner 170 år efter hendes død. Ønsket er at minde os alle om den rigdom, der ligger i vores danske musikhistorie og i ”Arvegods” vækkes guldaldermusikken til live i fornyende og forfriskende Bentzonske versioner. Med Matthias Petri på kontrabas og Espen Laub von Lillienskjold på trommer samt den alsidige og meget efterspurgte Tuva Semmingsen på vokal, fortolker Bentzon 12 af Emma Hartmanns kompositioner. Melodierne foldes ud på et nutidigt jazzfundament og dermed fører Nikolaj Bentzon vores alle sammens fælles arv ind i det 21. århundrede.