fredag 12. juli
kl. 17:00
SINGH og GOLDSCHMIDT
Inger Dam-Jensen, sang

PROGRAM:

KONCERTFORTÆLLINGEN ”FLUGTEN – en musikalsk beretning om barmhjertighed og næstekærlighed. 

Denne fortællekoncert er historien om Henrik Goldschmidts families flugt gennem Nazi-Tyskland og om, hvordan familien nåede sikkert til Danmark og senere til Sverige takket være andre menneskers barmhjertighed og næstekærlighed.

Fortællingen ledsages af Henriks Goldschmidts egen musik, som han selv beskriver som ”i moderne jødisk tradition”. Musikken består af instrumentale beskrivelser af flugthistorien og af en række sange, som han har komponeret til digte af sin farmor, Jella Goldschmidt.

Omtale:

Duoen Anders Singh Vesterdahl og Henrik Goldschmidt er ganske enestående i dansk musikliv. Repertoiret er jødisk og arabisk musik, egne kompositioner samt klassiske værker af bl.a. Carl Nielsen, Balkan-musik og danske sange. Singh & Goldschmidt har de mange forskellige traditioner med sig, og når man rører i dén musikalske smeltedigel med talent og kærlighed, bliver resultatet smukt og helt specielt. Gennem mange år var Henrik Goldschmidt solo-oboist i Det kgl. Kapel, og han er tillige en af verdens bedste klezmer-oboister og kendt som ildsjælen bag en række initiativer, der lader potentielle fjender mødes i musikken og slutte venskaber på tværs af grænser. Anders Singh har indiske rødder og en solid fundering i Balkan- og sigøjnermusikken og bidrager med et særligt islæt af verdensmusik. Henrik Goldschmidt står bag fortællekoncerten ”Flugten”, hvor historien om hans slægts flugt fra nazisterne i Tyskland, via Danmark til Sverige fortælles i ord og toner.

Sopranen Inger Dam-Jensen er en højt profileret kunstner og har siden sin debut og frem til i dag markeret sig som en af sin generations førende sangere. Hendes internationale karriere blev kickstartet i 1993, da hun på overbevisende måde vandt sangkonkurrencen Cardiff Singer of the World, og siden da har hun sunget et utal af opera – og koncertpartier med navnkundige orkestre og dirigenter over hele verden.

Previous Next
Close
Test Caption
Test Description goes like this