GJETHUSET

Gjethuset er som kulturhus placeret i en smuk og historisk bygning, derfor er huset i sig selv et besøg værd. Her på siden kan du læse om Gjethusets unikke historie.

Industribyen

Frederiksværk adskiller sig i sin byplan og bygningsstruktur markant fra andre købstæder ved at være opstået som en industriby. De mange værksteder og fabrikker fremstillede gennem flere århundrede år krudt, kugler og kanoner til rigets forsvar. Selve byens identitet er knyttet til rollen som landets største militære industrielle kompleks – med bronze, kobber, jern og stål som omdrejningspunktet.

Bemærkelsesværdig kulturarv

Kanalerne og hermed vandkraften var de første vigtige forudsætninger for, at udviklingen kunne tage fart. Frederiksværk rummer med andre ord en bemærkelsesværdig industriel kulturarv og et tilsvarende kulturmiljø, der rækker langt ud over den nationale horisont.

Innovative løsninger og arbejdspladser

I 2007 blev Frederiksværk udpeget til et af Danmarks 25 nationale industriminder. Det skete først og fremmest fordi den som fabriks- og industriby har en lang historie, og fordi en række af de bevarede bygninger og maskiner er enestående. Med i overvejelserne var naturligvis også, at Frederiksværk er et fremragende eksempel på, at lokal arbejdskraft og indkaldt ekspertise skaber innovative løsninger og arbejdspladser.

Opførelsen af Gjethuset

Gjethuset (støberihuset) er Frederiksværks, hvis ikke Danmarks, mest bemærkelsesværdige industribygning. Den blev opført i to etaper – første del i årene 1761-63 og den anden i 1766-67. Arkitekten til det imposante byggeri kendes ikke med sikkerhed. Vi ved dog, at den kongelige bygmester, Nicolai Eigtved, allerede i 1750´erne udarbejdede en skitse til et Gjethus med samme dimensioner som det vi kender i dag. Da Eigtved døde i 1754, er det hans efterfølger i embedet, Lauritz de Thurah, der har forestået den endelige udformning. Det er formentlig også ham, der har haft ansvaret for bygningens opførelse.

Støbehuset

Ordet “gjet” kommer af det tyske ord “giessen” og betyder at støbe. Støbehuset er opført i grundmuret kampesten til brug for J.F. Classens stort anlagte kanonstøberi. I grundareal dækker huset over 2.000 m2. Den sydlige fløj var indrettet som magasin for kobber, tin og andre materialer, mens hovedfløjen blev anvendt til selve støbningen af kanonerne. I nordfløjen mod kanalen var der indrettet formeri samt plads til de færdigstøbte kanoner.

DFJ

Gjethuset blev i 1858 overtaget af fabriks- og støberiejer Anker Heegaard, der hovedsageligt anvendte det til civile industrielle formål. I 1921 blev det købt af jernstøberiet Lange & Co. A/S for endelig i 1930 at overgå til aktieselskabet, De Forenede Jernstøberier. DFJ brugte bygningen indtil 1971, hvor Frederiksværk Kommune overtog ejendommen og det knap 40.000 m2 store fabriksområde.

Genåbnet i 1990

Bygningen lå herefter hen som ruin i en årrække: I slutningen af 1980erne gennemgik Gjethuset en omfattende restaurering. Huset blev genåbnet i 1990 som byens kulturhus, en status det har haft siden. I Nationalmuseets register over de historiske huse i Frederiksværk betegnes Gjethuset for et unikum indenfor dansk industribyggeri.

Unikt kulturhus

Gjethusets rolle som midtpunkt i Nordsjællands kulturelle liv harmonerer fint med fortiden. De tykke kampestensmure danner en flot rustik baggrund for den moderne kunsts farver og enkle former, og husets akustik er helt uovertruffen.

FESTIVALEN

Frederiksværk Musikfestival blev stiftet i 1991 af en af dansk musiklivs markante personligheder, den daværende cellist og professor Asger Lund Christiansen, samt en lille kreds af ildsjæle i Halsnæs Kommune.

Festivalen startede kort efter genåbningen af Gjethuset som en koncertrække med ca. 8-9 koncerter – fortrinsvis med danske medvirkende. Det var hensigten at give områdets indbyggere og sommergæster nogle musikalske oplevelser på højt plan og samtidig styrke Frederiksværks kulturelle profil.

Efter 5 år som kunstnerisk leder blev Asger Lund Christiansen afløst af cellisten Charlotte Lund Christiansen. Hun tog i 2000 initiativet til at udvide festivalens indhold med yderligere 8 koncerter fordelt på 2 serier med forskellige temaer, og der blev derefter arbejdet på også at præsentere højt profilerede kunstnere fra udlandet, samt at satse yderligere på helt nyskrevet kammermusik.

Michael Dabelsteen – kontrabassist i DR Symfoniorkestret – har siden 2001 været kunstnerisk leder og stået for den overordnede planlægning af den årligt tilbagevendende koncertrække.